Har du købt en bolig med en SikkertHjem-alarm, overtaget et system efter en afdød, eller skal du overdrage dit eget? Her kan du se, hvordan du får adgang, hvad der sker med simkortet, og hvad du gør med kameraer, der stadig er tilknyttet en anden. S7pro og S6evo™ har hver sin app.
Jeg har købt en bolig med alarm – hvordan kommer jeg i gang?
Systemet er ikke låst til den tidligere ejer. Installér den rigtige app, opret din egen bruger, og vælg en af to måder:
1. Bliv inviteret af den tidligere ejer
Så beholder du opsætningen.
- Den tidligere ejer inviterer dig som Administrator (S7pro) eller Ejer (S6evo™). Se vejledningen til S7pro eller S6evo™.
- Slet derefter de tidligere brugere og SMS-modtagere (se næste afsnit).
- Skift systemkoden: S7pro eller S6evo™.
2. Nulstil SmartBoxen, og sæt systemet op som nyt
Gør det, hvis du ikke kan få fat i den tidligere ejer – eller vil være sikker på, at ingen andre har adgang.
- Nulstil SmartBoxen: S7pro eller S6evo™. Alle indstillinger og brugere slettes, og tilbehøret skal typisk tilføjes igen.
- S7pro: Opret en ny "Familie" i appen, og sæt systemet op efter brugermanualen.
- S6evo™: Følg Kom i gang med S6evo™. Koden til SmartBoxens wifi (SikkertHjem_S6evo_xxxxxx) er 1234567890.
Beder appen om en 4-cifret systemkode, du ikke kender, er SmartBoxen ikke nulstillet. Koden kan ikke slås op – nulstil, og prøv igen.
S5-Touch skal nulstilles og sættes op forfra – se S5-Touch: Nulstil til fabriksindstillinger.
Jeg sælger min bolig – hvordan overdrager jeg systemet?
Med opsætningen: Invitér den nye ejer som Administrator (S7pro) eller Ejer (S6evo™). Når den nye ejer er logget ind, sletter du dig selv, din husstand og dine SMS-modtagere:
- S7pro: Tandhjulet øverst til højre → "Brugere og alarmmodtagere" → tryk på brugeren → de tre prikker øverst til højre → "Slet" → bekræft.
- S6evo™: Tandhjulet øverst til højre → "Brugere og alarmmodtagere" → tryk på brugeren → "Slet" nederst → bekræft.
Med nulstilling: Slet først dine kameraer i appen, og nulstil så SmartBoxen (se ovenfor). Så starter den nye ejer forfra.
Tager du alarmen med, så se Flytning.
Den tidligere ejer er død – hvordan får jeg adgang?
Har en anden i husstanden fulde rettigheder, kan vedkommende invitere dig. Ellers:
- Installér appen, og opret din egen bruger.
- Skriv til os med dit brugernavn og et tydeligt billede af QR-koden og Device ID bag på SmartBoxen (enheden med huset på).
- Så hjælper vi med at forbinde systemet til din bruger – ellers skal SmartBoxen nulstilles.
Hvad sker der med simkortet og mailene om forlængelse?
Der er intet abonnement på selve alarmen – kun simkortet har en udløbsdato. Mailene om forlængelse går til den e-mail, der står på simkortet – den skifter ikke automatisk ved et ejerskifte. Skal en anden overtage simkortet, så skriv til os – det kan både den tidligere og den nye ejer gøre – med:
- Simkortets telefonnummer (det står på plastikkortet, som simkortet sad i, og i mailen om forlængelse) – eller et billede af simkortet.
- Fulde navn, e-mail og mobilnummer på den, der overtager det.
Så flytter vi simkortet over. Nummer og udløbsdato er de samme, og den nye ejer forlænger via linket i mailen – se Forlængelse af simkort.
- Er simkortet lukket? Det kan ikke genåbnes. Køb et nyt i webshoppen eller hos en forhandler, og aktivér det med dine oplysninger på sikkerthjem.dk/aktivering.
- Skal simkortet ikke bruges? Det lukker automatisk, når det udløber. Vil du stoppe påmindelserne, så skriv med simkortets telefonnummer. Se Simkort: Fornyelse, udløb og lukning.
Et kamera er stadig tilknyttet den tidligere ejer – hvad gør jeg?
Batteri- og solcellekameraer (S7pro-appen):
- Den tidligere ejer sletter kameraet i sin app: de tre prikker ud for kameraet → "Avancerede indstillinger" → de tre prikker øverst til højre → "Slet".
- Nulstil kameraet: Hold reset-knappen inde, til det bipper.
- Tilføj det i din egen app: "+" → "Ved at scanne QR-koden".
Kan det ikke lade sig gøre, så skriv til os med et billede af QR-koden med ID og serienummer på kameraet, så ser vi på det.
Indoor og Outdoor SmartCam (S6evo™): Kameraet kræver en S6evo™ SmartBox og tilføjes i S6evo-appen – ikke i den gamle app S6evo Cam. Har det en reset-knap (Indoor SmartCam har den bagpå), så nulstil det. Ellers skriv til os med et billede af QR-koden med ID og serienummer. Så beder vi vores udviklere om at nulstille det, og du får besked om, hvor lang tid det tager. Se Kameraet vil ikke forbinde eller kan ikke tilføjes – alle modeller.
Sådan skriver du til os
Skriv til support@sikkerthjem.dk med oplysningerne ovenfor. Er du i tvivl om systemet, så send et billede af SmartBoxen. Har du flere simkort, så skriv, hvilket det gælder.