Har du bestilt i webshoppen på sikkerthjem.dk? Her kan du se, hvilke mails du får, hvordan du følger din ordre, og hvad du gør, hvis du vil afbestille, eller pakken ikke kommer.
Hvilke mails får jeg?
- Ordrebekræftelse: Når du har bestilt, får du en ordrebekræftelse på den e-mail, du har oplyst. Her står dit ordrenummer. Kan du ikke finde den, så kig i din spam-mappe.
- Mail om afsendelse: Når pakken bliver sendt, får du en mail med fakturaen og oplysninger om track-and-trace, så du kan følge pakken, til den er leveret.
Betaler du med kort, bliver beløbet først trukket, når varerne sendes fra vores lager.
Hvor kan jeg se status på min ordre?
Har du en konto i webshoppen
Log ind på Mit SikkertHjem. Under din kundeprofil kan du følge ordrestatus og se dine tidligere ordrer. Mit SikkertHjem er login til webshoppen – ikke til appen.
Har du handlet uden konto
Slå din ordre op på siden Ordrer og returneringer. Nogle af felterne står på engelsk:
- Ordre ID: dit ordrenummer fra ordrebekræftelsen.
- Billing Last Name: efternavnet i din faktureringsadresse.
- Find Order By: vælg "E-mail" eller "Postnummer".
- E-mail: den e-mail, du bestilte med – eller Billing ZIP Code: postnummeret i din faktureringsadresse, hvis du valgte Postnummer.
- Tryk på Fortsæt.
Hvornår kommer pakken, og hvad koster fragten?
Leveringstid og fragtpriser kan du se på siden Levering. Fragten står altid tydeligt, før du godkender din ordre. Vi sender med fragtmand.
Kan jeg hente varerne selv?
Nej, varer købt på sikkerthjem.dk kan ikke afhentes. Vil du have varerne med hjem samme dag, kan du købe dem hos en af vores forhandlere. Se Kan jeg afhente mine varer?
Jeg vil afbestille min ordre
- Ordren er ikke sendt endnu: Send din ordrebekræftelse retur til support@sikkerthjem.dk med teksten "Afbestilling" i emnefeltet – så hurtigt som muligt. Fristen står i Fortrydelsesret og returnering.
- Pakken er allerede sendt: Afvis at modtage pakken fra fragtmanden.
- Du har fået varerne: Du har 14 dages fortrydelsesret. Se Fortrydelsesret og returnering.
Pakken er ikke kommet
- Følg pakken med track-and-trace-oplysningerne i mailen om afsendelse.
- Tjek ordrestatus i Mit SikkertHjem eller på siden Ordrer og returneringer (se ovenfor).
- Har du ikke fået en mail om afsendelse, er pakken sandsynligvis ikke sendt endnu. Se leveringstiden på siden Levering.
- Kan du stadig ikke se, hvor pakken er, så skriv til os.
Skriv til os
Skriv til support@sikkerthjem.dk med dit ordrenummer, navnet på bestillingen og hvad det drejer sig om. Er et produkt defekt, så se Reklamation.